Derfor skal vi IKKE have en Hærvejsmotorvej

Rent principielt kan det være lidt svært at argumentere mod noget, som slet ikke findes, og det gør Hærvejsmotorvejen heldigvis ikke. Endnu.

 Lad os derfor se lidt på, hvordan tilhængerne af projektet argumenterer. Deres argumenter er bl.a.:

  • Aflastning af E-45

        Det påstås, at E-45 er ved at 'sande til' i trafik og derfor har behov  for aflastning.

Men det er ikke rigtigt. Der er ganske rigtigt visse trængselsproblemer på nogle få strækninger bl.a. ved Vejle og Århus på visse tidspunkter nemlig i spidsbelastningerne morgen og eftermiddag. Men det er en meget dyr løsning at etablere en hel motorvej blot for at afhjælpe myldretidstrafikken, når vejen så vil være halvtom resten af tiden. Det kan gøres langt billigere og meget mere miljøvenligt med udbygget kollektiv trafik. I øvrigt har en meget stor del af bilisterne faktisk ærinde langs E45 f.eks. i de østjyske byer, hvorfor de naturligvis ikke vil bruge en motorvej inde midt i Jylland.

 I øvrigt viser vejdirektoratets egne beregninger, at en eventuel aflastning af E-45 kun vil være midlertidig. I løbet af bare 5-10 år vil trafikmængden være lige så stor som nu. Hertil kommer den trafik, der vil være på en Hærvejsmotorvej, altså ialt meget mere trafik til skade for natur og miljø.

 

 

  • Øget vækst

 

          Det påstås ofte, at en motorvej giver vækst der hvor den kommer. Det findes der imidlertid ikke meget belæg for. Det går nemlig ofte sådan, at det er de større byer, der ved anlæg af en ny motorvej 'suger' arbejdskraft til sig fra de mindre bysamfund og landområderne, frem for at det er her, de nye arbejdspladser skabes. Fænomenet går under betegnelsen 'sugerørseffekten'. Det vil højst sandsynligt også gøre sig gældende ved anlæg af en ny midtjysk motorvej, således at det bliver det østjyske bybånd, der tiltrækker arbejdskraft fra Midtjylland.

 Transportministeren må da også i et svar til Folketingets transportudvalg den 16/4 2015 - nødtvunget - indrømme, at der på EU-plan slet ikke findes undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem motorveje og økonomisk vækst. Man aner altså slet ikke noget om det!

I øjeblikket har vi en motorvej over Sjælland og Fyn med afstikkere. Så har vi Den Østjyske Motorvej, E45, med afstikkere til Esbjerg, Herning og Silkeborg og snart også til Holstebro. Ser man på et landkort, er det ret tydeligt, at det er de større byer, der forbindes. Vi har altså et motorvejsnet, der fører trafikken fra den ene større by til den anden; og mellem disse trafikårer har vi så nogle svinefarme og noget udkant, der bliver suget tom for arbejdskraft - altså ingen udvikling. Og den tendens vil blot blive forstærket med en Hærvejsmotorvej, der kan føre endnu mere trafik endnu hurtigere fra trekantområdet over Viborg og til Ålborg. De store byer vil blive endnu større og landdistrikterne vil blive endnu mere udkant.

  Lolland-Falster er et godt eksempel. Her har været motorvej i mange år, og ingen vil vel påstå, at væksten just blomstrer. Tværtimod lukkede slagteriet i Nykøbing da motorvejen kom fordi det nu var nemt at køre grisene til slagtning i Ringsted.

  Heller ikke i Vendsyssel er der en overdådig vækst selv om der er rigelig plads på motorvejene.

 Derimod kan der faktisk spores en vis vækst i bl.a. Ringkøbing-Skjern området, hvor der er temmelig langt til den nærmeste motorvej.

 Læs en trafikforskers vurdering af forholdet mellem motorveje og vækst. Klik på 'links' i topmenuen og derefter på 'vækst'.

 Trafikforsker Per Homann Jespersen er i gang med et projekt, hvor han undersøger sammenhængen mellem vækst og motorveje.

 Herunder ses hans undersøgelse for Hirtshals kommune. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem antal beskæftigede og afstanden til en motorvej. I de senere år er beskæftigelsen endda faldet markant skønt Hirtshals har fået 'egen' motorvej.

 

 

 

 

 

  • Bedre miljø

 

            Hvor mærkeligt det end kan lyde, påstår nogle, at en Hærvejsmotorvej vil gavne miljøet. Mekanismen skulle være den, at en mere direkte vej til bl.a. Tyskland skulle give færre kilometer at køre.

  Isoleret set er det måske også rigtigt, men de glemmer, at flere veje altid giver mere trafik og altså mere forurening, det viser alle undersøgelser og al erfaring, og så bliver de evt. sparede kilometer - og flere til - hurtigt kørt af andre. Jvf. ovenstående om vejdirektoratets forudsigelse af trafikken på E-45

 

  • Politisk proces

       Når en virksomhed skal foretage udvidelser kræver det ofte en vvm undersøgelse. Den foretages normalt af kommunen, som så også giver tilladelse til udvidelse.

Når staten vil bygge en motorvej, kræver det også en vvm undersøgelse som dog ikke foretages af kommunen, men derimod af -tjah, staten, som lader sin egen myndighed, vejdirektoratet, lave den Vred.

 Når så redegørelsen er lavet, skal 'den kompetente myndighed', som det hedder i loven, godkende projektet. Og hvem mon så er 'kompetent myndighed' i dette tilfælde? Rigtigt gættet: staten! Voila, motorvejen er i hus!!

 

 Du kan læse mere om vvm-redegørelser på naturstyrelsens hjemmeside.