03-07-2016

Som tidligere omtalt er der foretaget en ny beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en Hærvejsmotorvej. Ikke overraskende viser den, at motorvejen vil give et pænt afkast - ca. 9% p.a.

 Men det skal også erindres, at det er tilhængerne af projektet samlet i Hærvejskomiteen, der har bedt om at få lavet en ny beregning, da de var utilfredse med det ringe afkast vejen i følge de første beregninger ville give. Og deres mening lytter politikerne meget opmærksomt til!

 Til sammenligning skal det nævnes, at de såkaldte supercykelstier giver et samfundøkonomisk afkast på 19%. Og en cykelsti fra Hobro til Christiansfeld er vi meget villige til at snakke om Cool.

 Du kan læse et mere udførligt referat fra offentliggørelsen her Genberegning

26-06-2016

I forbindelse med Hærvejsmarchen ved Viborg 25.-26. juni stod vi begge dage og uddelte løbesedler til deltagerne. Der var stor interesse for vores protest imod Hærvejsmotorvejen, og rigtig mange erklærede sig enige med os og lovede at protestere med underskrift, henvendelse til politikerne eller på anden måde.

 Joh, bare befolkningen bliver orienteret om projektet, er vi overbevist om at et flertal er imod!

16-03-2016

Tilhængerne af Hærvejsmotorvejen argumenterer med, at vejen vil blive anlagt med størst muligt hensyn til naturen - den vil såmænd nærmest blive usynlig. I hvert fald totalt uskadelig for naturen. Det begrunder de med, at den vil blive ført uden om alle fredede områder, og muligvis også helt uden om Vejle ådal.

 Men der findes meget andet natur. I Hærvejsgruppen har vi optalt, at den kommer til at krydse adskellige beskyttede vandlø. Hvilke kan du se her Dokumentation. At et vandløb er beskyttet - efter naturbeskyttelseslovens pgf.3 - betyder bl.a., at dets skikkelse ikke må ændres. Men det er meget svært at forestille sig, at det ikke vil ske, når der føres en motorvej hen over. 

 Hvis en privat lodsejer ændrer på skikkelsen af pgf.3-beskyttede arealer medfører det straf. Men der er måske forskel på private lodsejere og MF'er?

07-02-2016

Den 28. januar havde tre af os fra Hærvejsgruppen efter anmodning fået foretræde for Folketingets bygnings-og transportudvalg.

Vi havde efter standarden fået bevilget et stramt kvartér, som vi brugte til at fremføre vore synspunkter og argumenter imod Hærvejsmotorvejen ud fra vor pjece, som udvalgsmedlemmerne havde fået tilsendt i forvejen.

Et kvartér er ikke ret lang tid, og udvalgets formand, der styrede mødet, bad om, at vi ville levne et par minutter til spørgsmål fra politikerne.

Efter vores fremlæggelse af de vigtigste argumenter kom der to spørgsmål fra forsamlingen. Det første kom fra Kristian Pihl Lorentzen (V), der spurgte om ikke vort argument om at en øget trafikmængde giver øget CO2-udledning var forkert, da den grønne energi vinder mere og mere indpas i trafikken.

Hertil kunne vi svare, at selv om det er tilfældet, vil det for det første vare mange år før grøn energi helt afløser den fossile – om nogensinde. For det andet løser det ikke et andet stort problem, nemlig pladsmanglen på vejene da en elbil fylder lige så meget som en benzinbil.

Henning Hyllested (EL) spurgte om, hvordan vi får penge til vort modstandsarbejde, da han jo var bekendt med, at tilhængerne af Hærvejsmotorvejen har mange penge bl.a. kommunale skatteyderkroner.

Vi måtte svare, at JMOM har betalt lidt ud af sin kassebeholdning, og at vi har fået lidt fondsmidler til udgivelsen af pjecen, og at vi i øvrigt arbejder ulønnet i vores fritid.

Noget konkret i form af løfter eller tilsagn fik vi ikke med derfra, hvad vi heller ikke havde forventet. Det vigtigste for os var da også at 'vise flaget' og gøre politikerne opmærksomme på, at der altså også er andre meninger om Hærvejsmotorvejen end tilhængernes. Vi lagde vægt på, at vi ikke som dem repræsentere store erhvervsinteresser, men bare alle de almindelige mennesker, som er imod projektet.

07-02-2016

 

 

 Ved et møde med transportministeren den 3. februar lagde vi ud med at fortælle kort fra vores pjece – som han havde fået tilsendt forinden – med tilhørende illustrationer. Derudover havde vi et kort indlæg om vores syn på vestlinjen, der er dukket frem siden pjecens færdiggørelse, og som er nævnt i Regeringsgrundlaget at man vil igangsætte en undersøgelse af. Vi mener ikke det ændrer noget afgørende - det er blot andre naturområder end Vejle Ådal, det går ud over.

H.C.S. havde ingen spørgsmål til os. Det havde vi til ham. Om en mulig vedtagelse af vestlinjen skal betragtes som 1. fase af Hærvejsmotorvejen, hvilket han ikke kunne/ville svare på, da det er noget et flertal kommer til at afgøre. Denne regering går efter vestlinjen, som der også skal findes flertal til. Endvidere sagde han, at Hærvejsmotorvejen i princippet kan besluttes i løbet af 1-2 år men at der kan gå lang tid inden anlæggelsen kan begynde. Vi spurgte også om naturens ”vidundere” fylder noget i sådan en beslutningsproces, hvor H.C.S. svarede, at det kunne man jo i høj grad se med Silkeborgmotorvejen, der blev flyttet ind igennem byen, og ligeledes Svendborg-motorvejen, hvor hasselmusen har fået egen passage. Endelig spurgte vi om hans vision for landets trafik også ud over denne valgperiode, hvortil han svarede at han så gerne et effektivt vej- og kollektivt system, ”men nu ser vi jo en stor stigning i biltrafikken” hvortil vi kommenterede, at der jo heller ikke er sket nogen udvikling i tog-situationen indtil videre, som H.C.S. afsluttede med, at det ikke er hvad DSB siger.

Til sidst sagde han at han havde hørt hvad vi havde sagt, værdsætter vores engagement og klare holdning - og at andre har andre meninger.

 

Vi var enige om, at vores vigtigste mål var at få fortalt, at der også findes andre med andre vinkler på en Hærvejsmotorvej en det de vanligvis hører fra Hærvejskomiteen. Og det mener vi lykkedes rimeligt